Om mig
Jeg har tegnet kruseduller, så længe jeg kan huske… en dag begyndte jeg spontant at farvelægge dem med et par farveblyanter, og pludselig så det faktisk ret spændende ud.
En ven opfordrede mig til at gøre mere ud af det, så jeg gik i gang med at tegne dem op i Illustrator og lege med farver og former. Det blev starten på de tegninger jeg laver i dag.
Jeg har rigtig mange ufærdige tegninger, så det er blevet mit kreative frirum. Nogle motiver viser sig med det samme, andre tager tid – og nogle gange bliver det til noget helt andet, end jeg først troede, eller slet ingenting.
Det er ikke sikkert at andre ser det samme i billederne som jeg gør, men måske ser I noget helt andet.. Det synes jeg er fascinerende, plus at billederne forandrer sig når man kigger nærmere på dem.
Det synes jeg, og håber på den måde at alle kan få noget ud af billederne.